Råd til at lindre menstruationssmerter
Godt og vel halvdelen af jordens befolkning har eller vil komme til at opleve at få sin menstruation. Dette er en helt naturlig del af livet, som spiller en afgørende rolle for, at vi som mennesker kan formere os. Menstruationen er derfor en enorm gave til kvinder, men kan unægtelig også føre til hårde perioder af og til, da denne af og til bringer smerter og kramper med sig. Du vil her få nogle gode råd til, hvordan du forbedrer oplevelsen, hver gang du får din menstruation.
Varm de ømme steder op
Noget rigtig mange døjer med, er de famøse menstruationssmerter, som især viser sig som kramper i underlivet og ubehag i lænden. En metode, som kan være utrolig nem og effektiv til at lindre sådanne smerter, kan være en varmepose. Når du får ondt i lænden eller maven, skal varmeposen enten have nogle minutter i mikroovnen, eller i varmt vand, vikles ind i et håndklæde eller viskestykke, hvorefter du kan placere den på din lænd. Dette kan virke, når de ulidelige smerter sætter ind, og intet andet end fosterstilling ellers hjælper på problemet. En varmepose er også god at tage med i seng, da din søvn som oftest vil blive forværret, hvis du ligger og har ondt.
Bevægelse leder tankerne væk
Udover at ligge med en varmepose, som egentlig også bare kan være rart i hverdagen, kan det for nogle også hjælpe med fysisk aktivitet, når menstruationssmerterne kommer snigende. For selvom de fleste af os nok har mest overskud til blot at ligge med hånden nede i chokoladeæsken, kan det være en god idé at komme op og få rørt sig, så tankerne går andetsteds. Dette kan enten være i fitnesscentret, hvor du får pulsen op, og presser dig selv, eller blot en frisk gåtur i det danske vejr. Begge ting kan være rigtig gode, når smerterne skal lindres.