Derfor bør du købe en slowjuicer

Frugt er sundt og godt og en nem og dejlig måde at få sin frugt på, er via juice. Mange vælger derfor at blende deres frugt i en almindelig blender eller stavblender. Men der findes faktisk et alternativ, som er bedre. En slowjuicer!

Hvad er en slowjuicer?

En slowjuicer er ikke det samme som en almindelig blender. En slowjuicer har nemlig en langsommere rotationshastighed, som gør, at næringsstofferne, vitaminerne, mineralerne og enzymerne i frugten bevares bedre. Men der er mange andre fordele ved en slowjuicer. Dem vil vi komme ind på i det følgende.

Mindre spild – mere juice

En af fordelene ved en slowjuicer er, at der er minimalt spild, sammenlignet med en almindelig blender. Når man blender frugt i en traditionel blender, vil der altid være et spild, som ikke kan bruges, men som smides ud. Dette spild er markant mindre ved brug af en slowjuicer. En slowjuicer er med andre ord lig med mere juice og mindre spild!

Et væld af frugter

En anden stor fordel ved slowjuiceren er, at den er i stand til at håndtere et langt større og bredere udvalg af frugter end en almindelig blender. En slowjuicer kan fx også blende nødder, frø samt bladgrøntsager uden problemer. Det kan derimod knibe for en almindelig blender.

Med en slowjuicer har du derfor mulighed for en langt større variation af frugt og grøntsager i din juice.

Mindre larm

Idet en slowjuicer har en lavere rotationshastighed, larmer den også markant mindre end en almindelig blender. De fleste blendere larmer så meget, at ingen er i tvivl om, når du laver din juice. En slowjuicer er derimod forholdsvis støjsvag og vækker derfor ikke hele huset, hvis du får lyst til dejlig frisk juice om natten.

Hvis du er en sand juiceelsker, er en slowjuicer derfor et must for dig at eje. Eller hvis du har et ønske om, at spise mere frugt og grønt i hverdagen.